Dansk dom over brug af SPAM SMS
- Allan Sørensen's blog
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Der er nu for første gang i Danmark afsagt dom i en sag om reklamer sendt via SMS uden samtykke. Dommen faldt mod en natklub, der udsendte mindst 200 SMS’er til personer, der havde oplyst deres mobilnummer ved at have skrevet sig på en gæsteliste i klubben. Forbrugerombudsmanden har tidligere bedt klubben om at stoppe denne form for markedsføring, uden at det blev efterkommet, hvilket blev en skærpende omstændighed ved domsudmålingen, der endte med en bøde på 25.000 kr.
Dommen viser, at man som firma skal sørge for at indhente og kunne dokumentere samtykke til elektronisk fremsendelse af markedsføringsmateriale via mail eller SMS, og at samtykket skal være konkret og udtrykkeligt. Der skal være meget klart og præcist, hvad forbrugeren kan forvente at få tilsendt. Bødeniveauet ligger på en minimumsbøde på 10.000 kr. for op til 1oo overtrædelser, samt 100 kr. for hver overtrædelse derudover.
