Standardbetingelser
Ophavsrettigheder
Ved bestilling erklærer kunden at være indforstået med at brug af systemet ikke må krænke tredjeparts navne- eller varemærkerettigheder eller i øvrigt må formodes at stride mod lovgivning. Folketidende kan i intet tilfælde gøres ansvarlig for indholdet på hjemmesiden.
Rettigheder til design
Rettighederne til unikke design og andet kreativt indhold tilhører kunden, når fordringen herfor er fuldt betalt. Design og andet kreativt indhold, der fremgår i tilbud og oplæg, der ikke accepteres, tilhører Folketidende og må ikke anvendes af kunden i andre sammenhænge.
Ejerskabet på templates tilhører Folketidende uafhængig af om den enkelte template er modificeret eller ej. Ingen templates stillet til rådighed af Folketidende må distribueres videre af kunden, hverken kommercielt eller ikke kommercielt. Samtlige templates tilbydes med ikke eksklusiv ret.
Betalingsbetingelser
Folketidende's produkter/ydelser leveres specialtilpasset til kunden, der således ikke har fortrydelsesret. Betalingsbetingelsen er altid kontant 8 dage, med mindre særaftale foreligger. Betaler kunden ikke forfaldne beløb senest 10 dage efter forfaldsdagen, påløber der (uden varsel herom) renter fra forfaldsdagen i henhold til lov om renter ved for sen indbetaling med tillæg af et rykkergebyr på DKK 100,- pr. rentenota. Folketidende forbeholder sig retten til at overdrage fordringen til 3. part, ligesom Folketidende kan ophæve aftalen og slette kundens domæne/lukke kundens produkter øjeblikkeligt ved for sen betaling. I forbindelse med eventuelle tilbagebetalinger, forbeholder Folketidende sig ret til at fradrage et beløb svarende til bankomkostninger og administrationsomkostninger i forbindelse med tilbagebetalingen til kunden.
Prisændringer
Folketidende har ret til årligt at øge prisen på løbende omkostninger i takst med Forbrugerprisindekset offentliggjort af Danmarks Statistik, dog minimum 3 procent.
Fortrydelsesret
Alt arbejde er individuelt tilpasset og fremstillet til den bestilte opgave. Af hensyn til hurtig leverance af det bestilte vil Folketidende normalt påbegynde fremstilling og tilpasning af det bestilte straks efter at have modtaget kundens ordre. Kunden accepterer ved afgivelse af bestillingen, at en eventuel fortrydelsesret automatisk ophører så snart, at Folketidende har påbegyndt fremstilling og tilpasning af det bestilte.
Opsigelse
Hosting-, licens- og serviceaftaler indgået mellem Folketidende og en kunde anses som et abonnement og løber fra oprettelse til udgangen af kalenderåret og herefter i 12 måneder ad gangen. En måned før udløb af hver abonnementsperiode forlænges abonnementet automatisk til en ny 12-måneders periode, medmindre abonnementet er opsagt inden 30. november. Opsigelser skal ske via mail til support@pro2.dk og er gældende, når der er modtaget returbekræftelse herpå inden for 8 dage. Hvis kunden ikke har modtaget en bekræftelse via mail inden 8 dage, skal kunden indsende en ny opsigelse. Eventuelt forudbetalt abonnement tilbagetales ikke. Er opsigelsen ikke sket rettidigt, er kunden forpligtet til at betale abonnementsafgiften for den følgende 12 måneders periode. Data fra hjemmesider og mailsystemer slettes ved opsigelse af aftaler.
Spam
Uønsket mail (spam) er forbudt at udsende via Folketidende's systemer. I tilfælde af overtrædelse forbeholder Folketidende sig ret til at informere de relevante myndigheder samt til at udlevere log informationer mv. til disse. Folketidende forbeholder sig ligeledes ret til at opkræve betaling for forbrugt tid i forbindelse med sådan information og udlevering af log information til myndigheder.
Trafik
Driftsaftalen indeholder 10 GB fri trafik om måneden – yderligere forbrug afregnes med 100 kr. pr. påbegyndt 10 GB pr. måned.
Begrænset ansvar
Kundens brug af Folketidende’s produkter sker i enhver henseende på eget ansvar. Folketidende er således ikke ansvarlig for tab som følge af manglende adgang til tjenester eller information på Internettet uanset årsagen til den manglende adgang. Folketidende har intet ansvar for tab af data af nogen art, herunder tab eller beskadigelse af installeret software m.v.. Folketidende er endvidere ikke ansvarlig for uvedkommendes adgang til kundens data eller systemer eller skader opstået i forbindelse hermed. De i disse forretningsbetingelser indeholdte ansvarsfraskrivelser er gældende uanset om Folketidende måtte have handlet groft uagtsomt. Folketidende kan endvidere ophæve kundens adgang til produkter uden varsel, med øjeblikkelig virkning og uden kompensation eller tilbagebetaling af nogen art, såfremt kunden ikke overholder nærværende vilkår, gør sig skyldig i spild eller misbrug af de udbudte ressourcer, forstyrrer drift af Folketidende’s produkter eller på anden måde via sin adfærd generer andre brugere af Internettet. Data fra hjemmesider og mailsystemer slettes ved opsigelse af aftaler.
Fejl hos tredjemand og force majeure
Udover ovennævnte er Folketidende aldrig erstatningsansvarlig såfremt afbrydelser, driftsforstyrrelser, fejl, skader m.v. skyldes forhold uden for Folketidende's kontrol, herunder lynnedslag, oversvømmelse, ildebrand, strejke, krig, terror, arbejdsnedlæggelse eller lockout (herunder blandt Folketidende's egne medarbejdere), overbelastning af nettet, fejl i andres netværk, fejl hos tredjemand, systemnedbrud, andre force majeurehændelser mv.
Overdragelse
I forbindelse med salg eller anden overdragelse af alle eller dele af Folketidendes aktiviteter eller aktiver er Folketidende berettiget til helt eller delvist at overdrage kundens aftaler samt Folketidendes rettigheder og forpligtelser efter forretningsbetingelserne til tredjemand uden kundens samtykke.
Referencer
Folketidende har ret til at anvende kundens navn og varemærker som reference i sin egen markedsføring.
Ændring af betingelser
Folketidende's salgs- og leveringsbetingelser kan af Folketidende ændres med et varsel på 30 dage. Fortsætter kunden med brug af Folketidende’s produkter efter 30 dage anses ændringer som godkendt af kunden.
Lovvalg og værneting
Eventuelle tvister og uoverensstemmelser skal eksklusivt afgøres ved de almindelige danske domstole.
